Tanker og Kommunikation

Alt kan tages fra et menneske, bortset fra en ting:

Den sidste af de menneskelige friheder -

At vælge ens attitude under givne omstændigheder,

at vælge ens egen vej

Victor Frankl


Krop og Sind

Evidens, for at tro, attituder og tanker

Kan skade eller hele


Selvom vi ofte ikke er bevidste om vores tanker som tanker, har de meget stor indflydelse på alt hvad vi gør, og de kan have en stor indflydelse på helbredet også - på en god eller dårlig måde.

Vores tanke mønstre dikterer de måder vi ser og forklarer vores virkelighed, inklusiv vores relation til os selv og til verden.

Vores tanke mønstre ligger under vores motiver for at gøre ting og foretage valg. De har indflydelse på graden af den tillid vi har til os selv, at vi kan få tingene til at ske.

Vores tanker kan også være knyttet til mange følelser, nogen meget positive følelser som glæde, tilfredshed og lykke. Andre tristhed, som følelse af depression og håbløshed.

Ved at bringe mindfulness ind i tænkningsprocessen og ind i vores følelsesliv, finder vi at mange af vores tanker er upræcise, hvis godt kun halv sandhed. Mange er simpelthed ikke rigtige.

Det er meget nemt at være blind overfor den måde tanker skaber vores virkelighed.

 

Dr. Martin Seligman er en af grundlæggerne af et nyt felt kaldet "positiv psykologi". Teksten i dette stykke omhandler hans arbejde 


En af hans hovedpointer ud fra hans videnskabelige studier er, at det er ikke verden som den er, der øger vores risiko for sygdom, mere hvordan vi tænker om det der sker med os.

Hans arbejde peger imod at pessimistisk tænkning øger risikoen for symptomer og sygdom, og måske det kan forklare, hvorfor nogle er mere modtagelige overfor sygdom end andre.

Optimisme har modsat en beskyttende effekt mod depression og sygdom.



Vores basale filtre på verden:

Optimisme og

pessimisme


Nogle mennesker har tendens til at være pessimistiske, når de forklarer overfor dem selv, hvorfor noget dårligt skete. "Det er min skyld, det varer for evigt, det kommer til at have indflydelse på alt" mønstre.

Nogen kalder denne tænkemåde at katastrofetænke


En optimist der oplever det samme vil se forskelligt på det. Optimistiske mennekser bebrejder ikke dem selv når der sker noget dårligt, og hvis de gør, ser de det mere som øjeblikkelige hændelser, der vil blive løst. De ser negative begivenheder som tidsbegrænsede, og begrænsede i hvor skadelige de vil være. De fokuserer med andre ord på de specifikke konsekvenser, uden at lave globale udsagn eller projektioner omkring det, der blæser det ud af proportion.


Folk med et pessimistisk grundsyn har signifikant højere risiko for at blive deprimeret, når de oplever en negativ begivenhed, end positivt tænkende mennesker. Pessimister har også større risiko for at få fysiske symptomer. og udvise hormonelle og immunsystem ændringer efter en negativ begivenhed.

 

En stærk tro på din evne til at lykkedes med det du beslutter dig for, kan have indflydelse på hvilket type aktiviteter du vil engagere dig i til at starte med.

Men, også hvor meget arbejde du vil ligge i noget nyt og anderledes, før du giver op, og hvor stressende din indsats bliver for at opnå kontrol på bestemte områder.

Din evne til at virke øges når du oplever succes med noget du føler er vigtigt.


Det smitter også. At se en person med et problem blive succesfuldt løst, kan booste alle andres tillid til deres egen evne, og til virkningsfulheden af de praksis de arbejder med.


Studier har vist at man kan træne sin egen evne til at virke og lykkedes, ved at træne mestring af oplevelser.

Det øger selvtilliden og troen på at kunne fungere med succes. At have positiv indflydelse på områder af deres liv, som før føltes ude af deres kontrol, men nu vokser og blomstrer.

  

Social indflydelse på helbred


Ovenstående gennemgang i videnskabelige arbejder peger på, at vores tanke mønstre, vores tro, og vores følelser, kort sagt, vores personlighed - kan have stor inflydelse på vores helbred.


Der er også evidens der peger på at sociale faktorer, hvilket selvfølgelig relaterer sig til psykologiske faktorer, også spiller en stor rolle i helbred og sygdom. Det har længe været kendt at folk der isolerer sig socialt, har statistisk tendens til dårligere helbred psykisk og fysisk, end mennesker der har mange sociale relationer.

Mortalitetsraterne er højere for ugifte end gifte mennesker, at alle årsager.

Det ser ud som om, det at have sociale relationer med andre, er basalt for godt helbred. Videnskabelige studier bekræfter tillid, medfølelse og venlighed i reletaioner er meget vigtige for helbred og veltilpashed.

Et studie af D. Cresswell har vist at 8 ugers mindfulness reducerede både ensomhed, men også sænkede niveauet af pro-inflammatoriske cytokiner i blodet hos ældre.

Et studie af Goldin, Gross et.al viste at en gruppe med social angst, var der bedring i gruppen der deltog i 8 ugers mindfulness program, i forhold til angst og depression, samt øget selvvære. De kunne på scanninger se at deltager gruppen fik mindre aktivitet i amygdala og mere aktivitet i de dele af hjernen der regulerer opmærksomheden. Resulteterne tydede også på reducerede signaler i hjernen i de områder der har med negative selvtænkning at gøre.

I et studie har Dr. Lynch vist at folk med kæledyr levede længere efter myocardie infarct en dem uden. Og at kontakt med et venligt dyr sænker blodtrykket. Det tyder på at relationen er vigtig for helbredet.

Det er at opbygge relation, der er hjertet af mindfulness.

I et dyreforsøg, har det vist sig at i to grupper af kaniner som fik samme mad, udviklede en gruppe der blev taget ud og kælet med 60% færre alvorlige sygdom end kaninerne som ikke blev taget ud og kælet med.


Evidensen tyder på at visse tankemønstre, og visse måder at relatere til vores følelser kan predisponere til sygdom.

Tanker og tro som opfostrer håbløse og hjælpeløse følelser, en følelse af kontroltab, fjendtlighed og kynisme mod andre, en mangel på engagement i at møde livets udfordringer og social isolation forekommer at være særdeles giftige.


På den anden side er andre tankemønstre, følelser og reation associeret med robust hebred. Især det basalt optimistiske perspektiv, eller i det mindste dem der har evnen til at give slip på den dårlig begivenhed. som kan se det er midlertidigt, og at situationen vil ændre sig. Optimister ved per intuition at der altid er valgmuligheder i livet, at der altid vil være nogle kontrolerbare domæner. De har også tendens til humor, og evne til at grine af dem selv.


Andre psykologiske træk der har sammenhæng med godt helbred er en fornemmelse af tilhørsforhold, overbevisning om at livet er forståligt, håndterligt, og meningsfyldt, en ånd af engagement i livet, tage forhindringer som udfordringer, og tillid til ens evne til at skabe forandringer som man selv mener er vigtige; og at kultivere sund følelsesmæssig livstil, så som bedre følelsesmæssig modstandkraft.

Sunde sociale relationer som at værdsætte venskaber, ære dem, og en følelse af godhed og basal tillid til andre mennesker.       

 




Det giver mere mening at tænke på godt helbred og sygdom som to modsatte poler i et kontinuerligt skiftende og dynamisk kontinuum - end at tænke på dig selv som enten rask eller syg.


Hvordan kan vi bruge denne viden i vores praksis?

Primært ved vores evne til at bringe opmærksomhed til vores tanker og følelser, og deres fysiske, psykologiske og sociale konsekvenser, når vi observerer dem. Hvis vi i os selv kan observere giftigheden af visse ting vi tror, tanke mønstre, følelsesmæssige mønstre, og opførsel, i det øjeblik de opstår. Kan vi arbejde med at de fylder mindre for os.

Måske evidensen kan motivere os til at se lidt mere på de øjeblikke, hvor vi finder os selv tænke pessimistisk, undertrykke vrede, eller tænke kynisk om os selv eller andre. Vi bringer mindfulness til konsekvenserne af disse tanker, følelser og attituder når de opstår i os.


Et eksempel kan være at observere hvordan de føles i kroppen når du holder vrede tilbage. Hvad sker der når du lukker den ud? Hvilken effekt har det på andre mennesker? Kan du se de umiddelbare konsekvenser af din fjentlighed og mistillid til andre, når disse følelser kommer op til overfladen? Får de dig til at lave hurtige ikke korrekte konklusioner eller tænke det værste om andre og sige ting du ved du senere fortryder? Kan du se disse skaber smerte for andre i det øjeblik det sker? kan du se hvordan disse attituder skaber unødvendige problemer og smerte for dig, på det tidspunkt følelserne kommer op til overfladen?


Du kan også være mindful med positive tanker og affiliative følelser når de opstår. Hvordan føles din krop når du møder problemer eller forhindringer? Hvordan føles din krop når du oplever glæde? Hvornår stoler du på andre? Hvornår er du generøs og viser ægte venlighed og bekymring? Hvornår er du kærlig? Hvad er effekten af dine indre erfaringer og deres udvendige manifestationer på andre? Kan du øjeblikkeligt se konsekvensen af dine positive følelser og af dit optimistiske perspektiv når de er der? Har de effekt på andres angst og smerte. Er der en udpræget fornemmelse af indre fred i dig selv i sådanne øjeblikke.


hvis vi kan være opmærksomme, særlig i vores egen personlige oplevelse

kan vi se, at nogen attituder og måder at se os selv og andre - forbedrer helbredet: tillid, medfølelse, venlighed, se det basale gode i andre og i os selv - har helbredende virkning.

Ligesom det gør at se kriser og selv trusler som udfordringer og muligheder.

Vi kan arbejde med mindful og bevidst at udvikle disse kvaliteter i os selv fra øjeblik til øjeblik og fra dag til dag. 

De bliver nye muligheder vi kultiverer.

De bliver en ny og grundlæggende tilfredsstillende måde at se og være i verden på.


 

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Så er du velkommen til at skrive:

vibekes@vibhouse.dk

Tekster fra denne side er egne oversættelser  fra:

Jon Kabat-Zinn:

"Full Catastrophe living"

Grundbog for MBSR forløb

 

og egne tekster og erfaringer.